Zoneterapeutuddannelsen hos WeCa

kr. 69.700,00

Zoneterapeutuddannelse over 2 år er en krævende uddannelse, hvor du tilegner dig personlige og faglige kvalifikationer til at udøve virksomhed som zoneterapeut på en måde, hvor hjertet er med i faget. Du trænes i at se det hele menneske – fysisk og psykisk.

Holdstart er 22. august 2025.
Nyhed: Nu med udvidet med ekstra timer i fodlæsning.

Såfremt du kan opnå merit i et eller flere fag reguleres prisen for uddannelsen naturligvis tilsvarende.

Beskrivelse

Vælg en FDZ-Zoneterapeutuddannelse, hvor der er fokus på livskvalitet, sundhed og forebyggelse af sygdom. Du får et solidt fundament, godt rustet til et selvstændig erhverv, med fokus på klienten.

I en zoneterapeutisk behandling er der tid i mødet med klienten, empati og én til én samtale. Du lærer teknikker som finder frem til årsagen til klientens ubalancer. Den tillid som opbygges mellem klient og terapeut baner vejen til et bedre helbred og højere livskvalitet.

En samlet uddannelse omfatter

  • Praktisk zoneterapi med minimum 250 timers klasseundervisning
  • Psykologi, kommunikation og terapeuttræning – 50 timers klasseundervisning
  • Introduktion til andre alternative behandlingsformer – 60 timers klasseundervisning fordelt på følgende fag: ernæringslære, øreakupunktur, blomstermedicin og homøopati
  • Klinikdrift – 30 timers klasseundervisning
  • Livreddende førstehjælp – 4 timers klasseundervisning

Desuden skal du have gennemført anatomi/fysiologi og sygdomslære – i alt minimum 300 timers undervisning, som kan være taget via e-learning eller klasseundervisning.
WeCa samarbejder omkring disse fag med Kjeld Bruun-Jensen, Pons (e-learning) og Karsten Munk i Skanderborg (klasseundervisning).

Det kan i nogle fag være muligt at få merit, såfremt du har f.eks. har taget en anden alternativ uddannelse eller har andre forudsætninger med dig. Det kan variere fra person til person, hvorfor du bedes henvende dig personligt til WeCa for nærmere information om dine muligheder.

Zoneterapeutuddannelsen hos WeCa tilbydes i et 2-årigt forløb med start 22. august 2025 og eksamen i 2027. Der undervises hveranden fredag eftermiddag kl. 13:00 til 18:00 samt enkelte hele weekends. Prisen for uddannelsen er inkl. bifag: kommunikation/terapeuttræning, ernæring, klinikvejledning, førstehjælp, øreakupunktur, homøopati og Bachs blomstermedicin.

Du er velkommen til at rekvirere detaljeret timeplan og oversigt over uddannelsesforløbet.

Du får undervisning med nogle af landets bedste på hver sit felt, f.eks.:
Zoneterapeut og skoleleder Margit Weidmann.
Ernæringsterapeut Frede Damgård
Akupunktur Anne-Marie Vester
Zoneterapeut Meter Pedersen

For at du kan indstilles til eksamen, skal alle fag kunne dokumenteres med eksamensbeviser/deltagerbeviser.

Som zoneterapeut fra Zoneterapeutskolen WeCa kan du RAB registreres ved endt uddannelse. Det betyder bl.a. at Sygeforsikring “danmark” og flere sundhedsforsikringer dækker udgifter til dine klienters behandlinger.

Lad os tale sammen eller skrive sammen, så vi kan få stykket din uddannelse sammen med de forskellige fag. Såfremt du allerede har nogle af delfagene, så hør for merit.

Yderligere information

Underviser

Margit Weidmann

Lektioner

383