Beskrivelse
Ordløs kontakt workshop er en introduktion til, hvordan man kan arbejde med kontaktfuld berøring, meditativ fordybelse og positiv visualisering.
Vi starter fra bunden med awareness-zoner og håndkontakt samt arbejder aktivt med tryghed og grænser.
Derpå vil vi arbejde os ind i oplevelsen af fordybede tilstande og ordløs kontakt. Alt dette danner samtidig forudsætning for næste skridt, hvor vi vil arbejde med positiv visualisering under overskriften “Inner permission to change” – altså at samle alle elementer til en personlig proces med et positivt fremadrettet fokus.
Workshoppen fungerer således også som et eksempel på, hvordan man kan kombinere samtale med kropslig fordybelse.
Undervisningen vil bestå af korte oplæg, guidede meditationer, demonstrationer, gruppedialog og en hel del arbejde i par ved briks. Alle øvelser foregår fuldt påklædt.
Workshoppen henvender sig til uddannede behandlere, psykoterapeuter, zoneterapeuter, kraniosakralterapeuter eller andre med lignende uddannelsesmæssig baggrund, der har lyst til at arbejde med krop, kontakt og fordybelse.